Mistænker du dig selv eller en pårørende for at have autisme? Er du eller den pårørende voksen – og kan ikke vente på, at man i det offentlige får tid til at udrede dig? Så læs videre her.
I disse år diagnosticeres stadigt flere mennesker med autisme. Som læge i psykiatrien gennem 20 år har jeg set det, som konsulent for en privatpraktiserende psykiater har jeg set – og begge steder har jeg desværre også set, hvordan udredningsforløbet går meget stærkt og ikke nødvendigvis er særlig grundigt. Og bagefter er der ikke rigtigt noget behandlingstilbud.
Mennesker med autisme betyder noget særligt for mig. Måske er det, fordi jeg har fire børn med autisme. Men det har også med det at gøre, at jeg rent faktisk mener ikke bare at kunne udrede, men også behandle autisme. Det skal ikke forstås sådan, at man bliver rask af behandlingen.
Men der er reel hjælp at få – både for den person, som har autisme, men også for de pårørende.
For at sikre grundighed og ordentlighed er jeg ved at indlede samarbejde med en psykolog, der ligesom jeg har megen erfaring med autisme.
Er du interesseret eller ønsker uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig via nedenstående formular: