Læge- og terapipraksis

Som læge vejleder jeg patienter og pårørende ift. udredning og diagnosticering af psykiatriske lidelser.

??

En terapisession varer typisk 50 minutter, men i særlige tilfælde kan andet aftales.

Ved den eller de første samtale(r) defineres problemerne og målene, og både klienten og jeg forpligter os ved at udforme en slags kontrakt, som skal sikre den fælles forståelse, og at de angivne mål er inden for rækkevidde.

Man skal forvente at få hjemmearbejde. 50 minutters samtale løser sjældent nogen problemer, men anvender man det fra terapien i praksis, kan udbyttet blive stort.

Jeg er ikke speciallæge og ikke psykolog, så jeg har ikke ydernummer, hvorfor der desværre ingen hjælp er at hente hos det offentlige.

Eftersom jeg er læge og ikke psykolog, er jeg underlagt tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed og ikke Psykolognævnet.