Effekten af behandlingen ved teleterapi er formentlig den samme som ved fysisk fremmøde. Men det er strengt taget ikke undersøgt. De metoder, jeg anvender (kognitiv og dialektisk adfærdsterapi), er naturligvis evidensbaseret, men det tager tid at samle ordentlige data for alle de nye muligheder (og begrænsninger), teknologien giver os.
Så jeg tør ikke udtale mig skråsikkert – kun at effekten formentlig er den samme. Desværre kan jeg ingen garanti give for, at terapien hjælper. Det kan man nemlig aldrig. Men det har ikke så meget at gøre med, om man mødes online eller fysisk. Det har med både problemstillingerne, timingen, samarbejdet, metoderne og alt muligt andet at gøre.