Kurset består af fire sessions á ca en time. Deltagerne får kursusbevis og en mappe indeholdende de vigtigste pointer. Formålet med denne gruppe er:
- at skabe forståelse for tilstanden
- anerkende vanskelighederne som pårørende
- at give deltagerne nogle helt konkrete redskaber til at håndtere problemerne; der vil her i høj grad tale om DAT-færdigheder.
Jeg har arbejdet med denne patientgruppe i cirka ti år og føler mig ærlig talt ret priviligeret over dette. Som gruppe betragtet skal man vist lede længe efter mere spændende, vildtvoksende og omsorgsfulde mennesker – og man skal muligvis også lede længe for at finde en gruppe af patienter, der er lige så misforstået i det psykiatriske behandlingssystem.
Når man har emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, borderline type, har man typisk vanskeligheder på disse områder:
- Følelesesregulering: Man har oftere stærkere end andre mennesker og har vanskeligere ved at regulere dem ned igen.
- Relationer: Man har oftere end andre problemer med relationerne til andre mennesker.