Tag Archives: Thomas Teglgaard

Første “faglige” video herfra!

Som er det mest gas og halløj, når jeg laver videoer. Men med tiden er det meningen at ændre lidt på dét. Det betyder ikke, at det ikke kan være sjovt, men det er egentlig meningen fremadrettet kun at lave videoer, der giver mening …
Øh, giver det mening?
Muligvis ikke, men se så videoen på denne side:

https://www.psykiatri-regionh.dk/pcn-job

Se filmen – eller lad være. Under alle omstændigheder hermed en varm hilsen fra
Thomas Teglgaard

Thomas Teglgaard på Twitter

De seneste par år har jeg under navnet Melancholic Metamorphosis lavet lidt musik og halløj og i den anledning oprettet en Twitter-konto.
Det var så egentlig meningen, at min “Thomas Teglgaard-konto” ikke skulle bruges til andet end det vigtige budskab, at jeg ikke følger andre her i livet end Jesus, og han er ikke på Twitter.
Imidlertid er jeg nok ved at indse behovet for at kunne meddele mig relativt nemt og hurtigt til omverdenen, når nu jeg ikke længere er på Facebook …
(Tjah, hvem ved, måske er jeg pludselig tilbage på Facebook – muligvis når alle andre er mere eller mindre “videre”, og Facebook er reduceret til en slags digital kirkegård).

Twitter

Du er velkommen til at “følge” mig på Twitter. Men jeg følger ikke tilbage – og ikke nødvendigvis af ond vilje, men simpelthen fordi jeg ikke følger andre end Jesus.

John sendt til … øh,Polen?

Så – endelig – blev vi færdige med andagtsbogen John. Jeg skriver med vilje “vi”, for selv om der kommer til både at stå Thomas Teglgaard og Forlagsgruppen Lohse på omslaget, vil man nok efterfølgende forbinde mig mere end forlaget med denne bog. Og indrømmet: Hvis ikke man brugte forfatternes navne, kun forlagenes, ville det snart blive noget rod.
Når det er sagt, har forlaget altid indflydelse på det endelige indhold i de bøger, de udgiver. Således også her. Faktisk har forlaget nok haft mere indflydelse på denne bog end mine tidligere. Her bagefter er man jo altid så klog, men især husker jeg en af redaktørerne skrive en lang mail til mig, som begyndte sådan cirka sådan her:
“… så jeg vil bede dig læse denne mail helt færdig og forholde dig til hvert enkelt punkt, før du svarer på denne mail og …”
– Tjah, hvad der ellers står i den mail, ved jeg ikke; den var meget lang.

Men altså, lige om lidt: John – et år med Johannesevangeliet.
Er jeg stolt af den? Næ, jeg ved ikke; jeg er vel bare lettet over at have skrevet den færdig og forfærdet over, hvor upåvirket jeg synes at være i mødet med Guds ord, hvor ofte jeg har valgt for lette løsninger eller præsteret egentlig undgåelsesadfærd, når jeg snarere burde have søgt Gud i hans ord og brugt tid på bøn i stedet for alt muligt mærkeligt andet.
Håbet med bogen var jo, at jeg og eventuelle læsere kunne lære Gud bedre at kende. Det skulle skabe tro. Tro på, at Jesus er Guds søn, fordi vi, når vi tror, har liv i hans navn.
Ja, det var – og er – håbet for dette bogprojekt: At skabe og nære troen, hvilket står og falder med Guds gode vilje.

Så var der lige det med Polen. Jeg ved faktisk ikke, hvor den bliver trykt henne. Det kunne såmænd være på Bornholm eller i Kina. Det vigtigste er, at den er klar til udgivelse den 3. juni 2016.

Tak til Torben Kjær fra DBI

Thomas Teglgaard er en tyv. Sådan, nu ved I det alle sammen. I et af andagtstykkerne til John er der hugget vildt fra en artikel bragt i DBI-posten april 2015. Det drejer sig om lektor Torben Kjærs artikel: HVEM SÅ HAM FØRST? Undertitel: De fire evangeliers opstandelsesberetninger er forskellige, så hvad var det lige, der skete påskemorgen?

Et lille klip fra andagtsbogen John

Menneske: »Krig er, når to lande ikke kan blive enige, og ingen af dem vil give sig.«
Alien: »Hvorfor vil de ikke det?«
Menneske: »De er uenige, okay?«
Alien: »Aha.«
Menneske: »Begge lande kræver retten til et gigantisk oliefelt. Bruger I ikke olie på jeres planet?
Alien: »Mener du planteolie?«
Menneske: »?«
Alien: »Det var for sjov. I har humor på jorden, ikk’? Og hvorfor deles de ikke bare om olien? Hvis de alle sammen vil have det, kan de hjælpe hinanden med at få det op.«
Menneske: »Vi prøver på en anden måde. Hvad er din livret?«
Alien: »Trym med ois på – let saltet.«
Menneske: »Okay, forestil dig, at du lige har tilberedt dig et dejligt måltid … var det trym med ois på?«
Alien: »Let saltet.«
Menneske: »Okay, forestil dig det …«
Alien: »Man tilbereder det ikke, det kommer helt af si…«
Menneske: »Årh, klap i, men forestil dig nu, at nogen tog det fra dig.«
Alien: »Det ville da være meget godt.«
Menneske: »Hvad siger du?
Alien: »D e t v i l l e d a v æ r e m e g e t g o d t.«
Menneske: »Godt, jamen så får du ikke noget! Det bliver taget fra dig.«
Alien: »Orv, så må vedkommende virkelig være sulten. Så er det ekstra godt. Tro mig, trym smager virkelig dejligt.«
Menneske: »Godt? Jamen hvad nu hvis du lige troede, at du skulle til at …«
(og her tænker mennesket: Gad vist om man spiser eller drikker eller absorberer det dér trym og ois gennem huden; må hellere lade være med at spørge, det er allerede for mærkeligt).
Alien: »Der var nok en, der havde mere brug for trym end mig, hvis det er det, du tænker på. Nå, hvad kan du ellers fortælle om jorden?«

(Kilde: John, udgives på Forlagsgruppen Lohse senere på året (2016), forfatter: Thomas Teglgaard.)