Tag Archives: John

John sendt til … øh,Polen?

Så – endelig – blev vi færdige med andagtsbogen John. Jeg skriver med vilje “vi”, for selv om der kommer til både at stå Thomas Teglgaard og Forlagsgruppen Lohse på omslaget, vil man nok efterfølgende forbinde mig mere end forlaget med denne bog. Og indrømmet: Hvis ikke man brugte forfatternes navne, kun forlagenes, ville det snart blive noget rod.
Når det er sagt, har forlaget altid indflydelse på det endelige indhold i de bøger, de udgiver. Således også her. Faktisk har forlaget nok haft mere indflydelse på denne bog end mine tidligere. Her bagefter er man jo altid så klog, men især husker jeg en af redaktørerne skrive en lang mail til mig, som begyndte sådan cirka sådan her:
“… så jeg vil bede dig læse denne mail helt færdig og forholde dig til hvert enkelt punkt, før du svarer på denne mail og …”
– Tjah, hvad der ellers står i den mail, ved jeg ikke; den var meget lang.

Men altså, lige om lidt: John – et år med Johannesevangeliet.
Er jeg stolt af den? Næ, jeg ved ikke; jeg er vel bare lettet over at have skrevet den færdig og forfærdet over, hvor upåvirket jeg synes at være i mødet med Guds ord, hvor ofte jeg har valgt for lette løsninger eller præsteret egentlig undgåelsesadfærd, når jeg snarere burde have søgt Gud i hans ord og brugt tid på bøn i stedet for alt muligt mærkeligt andet.
Håbet med bogen var jo, at jeg og eventuelle læsere kunne lære Gud bedre at kende. Det skulle skabe tro. Tro på, at Jesus er Guds søn, fordi vi, når vi tror, har liv i hans navn.
Ja, det var – og er – håbet for dette bogprojekt: At skabe og nære troen, hvilket står og falder med Guds gode vilje.

Så var der lige det med Polen. Jeg ved faktisk ikke, hvor den bliver trykt henne. Det kunne såmænd være på Bornholm eller i Kina. Det vigtigste er, at den er klar til udgivelse den 3. juni 2016.

Et lille klip fra andagtsbogen John

Menneske: »Krig er, når to lande ikke kan blive enige, og ingen af dem vil give sig.«
Alien: »Hvorfor vil de ikke det?«
Menneske: »De er uenige, okay?«
Alien: »Aha.«
Menneske: »Begge lande kræver retten til et gigantisk oliefelt. Bruger I ikke olie på jeres planet?
Alien: »Mener du planteolie?«
Menneske: »?«
Alien: »Det var for sjov. I har humor på jorden, ikk’? Og hvorfor deles de ikke bare om olien? Hvis de alle sammen vil have det, kan de hjælpe hinanden med at få det op.«
Menneske: »Vi prøver på en anden måde. Hvad er din livret?«
Alien: »Trym med ois på – let saltet.«
Menneske: »Okay, forestil dig, at du lige har tilberedt dig et dejligt måltid … var det trym med ois på?«
Alien: »Let saltet.«
Menneske: »Okay, forestil dig det …«
Alien: »Man tilbereder det ikke, det kommer helt af si…«
Menneske: »Årh, klap i, men forestil dig nu, at nogen tog det fra dig.«
Alien: »Det ville da være meget godt.«
Menneske: »Hvad siger du?
Alien: »D e t v i l l e d a v æ r e m e g e t g o d t.«
Menneske: »Godt, jamen så får du ikke noget! Det bliver taget fra dig.«
Alien: »Orv, så må vedkommende virkelig være sulten. Så er det ekstra godt. Tro mig, trym smager virkelig dejligt.«
Menneske: »Godt? Jamen hvad nu hvis du lige troede, at du skulle til at …«
(og her tænker mennesket: Gad vist om man spiser eller drikker eller absorberer det dér trym og ois gennem huden; må hellere lade være med at spørge, det er allerede for mærkeligt).
Alien: »Der var nok en, der havde mere brug for trym end mig, hvis det er det, du tænker på. Nå, hvad kan du ellers fortælle om jorden?«

(Kilde: John, udgives på Forlagsgruppen Lohse senere på året (2016), forfatter: Thomas Teglgaard.)

Kommende projekter

Det er naturligvis lidt farligt, for generelt er fremtiden i sig selv usikker og har altid været det – kun dette ene har vi altid vidst: Verden går ad Helvede til, kun få mennesker redder sig i sikkerhed for den kommende vrede.
Hvad jeg mener med det? Jo, jeg mener såmænd intet andet end det, Gud allerede har fortalt os. Hvis du vil vide mere, så find din Bibel frem. Dér står det.

Men sådan tilbage til de mere praktiske forhold: Jeg har et regnskab at gøre op med Københavns Kommune. Det er ikke kun, fordi de nægter mig aktindsigt i min egen personalesag. Det er, fordi det kunne blive en fantastisk roman blot at skrive historien, som den er i virkeligheden: Man var ikke specielt interesseret i at overholde aftaler og varetage misbrugernes interesser. I stedet stjal man penge fra staten; muligvis kunne man så overholde sine budgetter, men det resulterede i, at der blev smuglet heroin ud af heroinklinikken Valmuen, hvor jeg var ansat for nogle år siden. Jeg og andre forsøgte at advare, men ledelsen ville ikke høre.

Og nu indser jeg, at man stadig forestiller sig, at man kan slippe ad sted med det. De mennesker, der blev slået ihjel af den ekstremt stærke, “statsautoriserede heroin” uden for Valmuen, har ingen nogensinde interesseret sig for.

Vel, det skal nok blive festligt. Jeg har i hvert fald al mulig dokumentation for mine påstande, og når nu man ikke vil lade mig få indblik i mine personalesag (formentlig fordi man fortsat ønsker at skjule sandheden for offentligheden), har de selv bedt om det derinde.
Så der er en ny bog undervejs. Og som der står i forordet:

Alle sammenfald med virkelige personer og begivenheder kan skyldes tilfældigheder.

Hvad er der ellers at sige? John skal redigeres færdig, og det bliver noget af et arbejde. Kun to uger er der til at redigere cirka 740 sider.

Øvrige bogprojekter er disse:

Fagligt:
Autismepædagogik – til autister og alle os andre (arbejdstitel)
Konflikhåndteringens ABC (arbejdstitel)

Romaner:
I minaretens skygge. Roman om de forfulgte kristne i Europa efter den islamiske revolution.
Grav nummer syv. Roman om de socialt og medicinsk og psykiatrisk mest trængte grupper i DK.

– Nå ja, og så er der de projekter, jeg helst ikke omtaler … endnu.

Bliver noget af alt dette så til noget? Tjah, vi får se. Med kone og fire børn, to små fugle og en lorte-Skoda er der rigeligt at se til. Desuden går jorden vel snart under, og så kan det jo nærmest være ligemeget.

Pyha, det var mange ord. Tak til den, der måtte har gidet læse sig igennem alt dette.

Varme påskehilsner fra

Thomas Teglgaard