Jeg blev medicinsk kandidat i 2001 fra Århus Universitet. Efter turnus i Silkeborg påbegyndte jeg introduktionsstilling i psykiatri i 2003. Specialistuddannelsen blev afbrudt, og siden er det ikke lykkedes at få en kursusstilling.
I længere perioder har hovedbeskæftigelsen været romanforfatter (indtægten har været suppleret med vagter på psykiatrisk afdeling), gennem to år var jeg afdelingslæge i Københavns Kommunes tilbud om misbrugsbehandling, men i slutningen af 2013 returnerede jeg til Psykiatrisk Center Nordsjælland, som jeg har været ansat på indtil december 2023.
I perioden 2019-2023 var jeg teamleder for DAT-teamet. DAT-teamet er et lille specialteam, som tilbyder intensive terapiforløb til borderlinepatienter. Terapiformen er dialektisk adfærdsterapi.
Som terapeut påbegyndtes oprindeligt en uddannelse i dynamisk psykoterapi ifm. introduktionsstillingen i 2003. Men siden 2014 har fokus været på kognitiv og dialektisk adfærdsterapi.
Uddannelsen som dialektisk adfærdsterapeut foregik på Psykiatrisk Center Nordsjælland, underviseren var Alen Fruzetti.
Specialistuddannelsen i kognitiv adfærdsterapi foregik på Mindwork.
Min tidligere Chef, Thomas Tellier, skrev således: “Jeg kender Thomas som en dedikeret, kreativ, løsningsorienteret og fagligt dygtig læge med særlig specialistkompetence inden for det terapeutiske område og særligt inden for DAT-behandling (dialektisk adfærdsterapi) til behandling af mennesker med personlighedsforstyrrelser, hvor Thomas’ specialistkompetencer er svarende til ekspertniveauet.”