Dialektisk adfærdsterapi (DAT) blev udviklet af professor Marsha Linehan i slutningen af forrige årtusinde. Når man skriver det sådan, lyder det som noget meget fjernt, men det har været en løbende proces at udvikle og forfine teknikkerne, hvis formål er at give klienterne et liv, der er værd at leve – også selv om livet kan være så uendeligt svært.

Det blev oprindeligt udviklet til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, især til dem med stort lidelsespres og selvskade. Selv om der endnu ikke er evidens for det – af gode grunde – tyder det på, at også andre mennesker kan have gavn af DAT.

Det hedder Dialektisk adfærdsterapi af flere grunde. Grundlæggende er det acceptstrategier (zenbuddhisme) kombineret med forandringsstrategierne fra kognitiv adfærdsterapi. Dialektikken går dog på mange forskellige plan, hvoraf nogle skal nævnes her:

Vi accepterer livet, som det er lige nu – OG vi ønsker at forandre nogle forhold i livet.

Vi accepterer os selv, præcis som vi er – OG vi insisterer på at forandre.

Vi accepterer vores medmennesker, som de er – OG vi kræver noget af dem.

(DETTE DOKUMENT ER I PROCES)